Proteinbarerne lokker på supermarkedernes hylder overalt i landet. Som det perfekte mellemmåltid tilbyder proteinbaren umiddelbart alle de næringsstoffer du har brug for og for mange danskere er den da også en fast del af den daglige kostplan. Proteinbaren byder da også på et hav af gode anvendelsesmuligheder, men der er også nogle faldgruber ved at sætte sin fulde tiltro til proteinbarens mirakuløse image. Læs med her og lær mere om proteinbarens fordele og ulemper. Måske skal du til at undersøge markedet af proteinbarer med forskellige smage og effekter? Eller måske skal du til at skrue ned for dit lidt for overdrevne brug af proteinbarer? Uanset hvilken af kategorierne du hører til, kan du læse med her.
Proteinbaren som et hurtigt mellemmåltid på farten
Du står svedende og træt efter en hård træning i fitnesscenteret og er netop trådt ud af omklædningsrummet. Du har en halv time hjem og dermed en halv time før aftensmaden står på bordet foran dig. Her er proteinbaren en kæmpe hjælp for dig. Den giver dig et boost af protein og kulhydrat, som er ekstremt vigtig lige efter træning. Det anbefales faktisk, at du, allerede når du træder ind i omklædningsrummet for at skifte tilbage til hverdagstøjet, spiser noget med et stort indhold af kulhydrat og protein. Det er i disse minutter din krop virkelig har brug for det, til at give de bedste resultater af træningen. En proteinbar kan i dette tilfælde fungerer som et rigtig godt mellemmåltid og en hurtig og nem kilde til protein.
Stiller sulten efter søde, usunde sager
Udover at være nemt og hurtigt har proteinbaren også en anden og meget positiv effekt, især for dig der træner eller blot ønsker at tabe dig. Den stiller nemlig dit behov for søde sager som mellemmåltid. En populær ingrediens i proteinbarerne, der findes i supermarkeder og helseforretninger, er chokolade, hvilket er lige noget for dig, der har svært ved at styre trangen til slik og sukker. Snup en proteinbar i stedet for en chokoladebar og vær god mod din krop. Jo mørkere chokolade der er i din proteinbar jo bedre, men heldigvis er det også chokolade med en høj kakaoprocent der findes i kvalitets-proteinbarerne.
Du skal være opmærksom på, at nogle proteinbarer indeholder for meget fedt og kulhydrat, så det knækker over til at blive mere skadeligt end gavnende for dig og din krop. Tit og ofte hænger pris og kvalitet sammen, når det kommer til proteinbarer, så det er oftest ved de billigste barer, at du næsten ligeså godt kunne have proppet end usund og fedende chokoladebar i munden. De markedsfører sig som værende sunde og næringsrige, men i virkeligheden gør de intet godt for dig og dit helbred. Du spiser gladelig din proteinbar hver dag i god tro, men hvis du tager dig tid til at læse om bag på pakken på de billige proteinbarer, vil du hurtigt se, at der måske er en grund til, at du ikke opnår den ønskede effekt. Så hvis du bruger proteinbaren som et led i en slankende diæt, er det meget vigtig, at du sætter dig ind i, hvad de egentlig indeholder. Måske du endda skulle smutte i køkkenet og lave dem selv? Det vender vi tilbage til senere i artiklen.
Må aldrig erstatte en sund og varieret kost
En anden ting, der er vigtig at bemærke, er, at det protein, du får i købte proteinbarer, kommer fra proteinpulver. Dette kan være gavnligt og have positive effekter, hvis du træner meget eller på anden måde har svært ved at nå op på den anbefalede mængde dagligt protein. Men proteinpulveret må aldrig erstatte det protein, du får gennem kød eller bønner. Se din proteinbar som et kosttilskud, du bruger for at sikre dig, at din krop får nok protein og kulhydrat, men ikke som en afløser for den almindelige kost. De fleste mennesker bør få omkring de 0,85 gram protein pr kilo kropsvægt om dagen. Det tal siger, man er for folk, der ikke dyrker hård træning. Mængden af protein skal selvfølgelig op, jo mere du træner og alt efter hvilken form for træning, du dyrker. Mest protein skal du have hvis du dyrker styrketræning af den ene eller den anden slags. Og netop i det tilfælde kan proteinbaren komme dig til hjælp, da det kan være svært at nå helt op på den mængde det anbefales for at opnå resultater af intens styrketræning. Hav dog altså den hovedregel, at du skal få størstedelen af din anbefalede mængde protein fra rigtig mad. De fleste almindelige mennesker, der dyrker moderat motion, kan godt nå op på dette, hvis de er bevidste om hvad de spiser.
For meget protein gavner ikke
Nu tænker du måske, om du ikke bare kan spise så meget protein som overhovedet muligt. Det kan du sådan set godt, men du får intet ud af det, det er spild af penge og faktisk også særdeles frarådeligt at proppe sig med protein i for store mængder – faktisk kan et for stort indtag af protein have fuldstændig modsat effekt end det var planen og i værste tilfælde gå hen og skade din krop. Din krop har en maksimalgrænse, for hvor meget protein den kan optage og dermed hvor meget af proteinets effekt den udnytter. Når den har fået det protein, den har brug for, begynder proteinet at nedbrydes og lagre sig som fedt. Du sætter din krop på unødvendigt overarbejde ved bevidst at indtage ekstreme mængder protein og i værste tilfælde kan det gå ud over din nyre og resultere i en nedsat nyrefunktion. Dette er selvfølgelig kun i ekstreme tilfælde, så nu skal du ikke blive helt skræmt. Hvis du blot bruger proteinbaren rigtigt og kun bruger den som supplement til din daglige kost, er der masser gode ting at hente i et mellemmåltid som det.
Lav din egen proteinbar og spar penge
Desværre er prisen på proteinbarer i ordentlig kvalitet i den dyre ende i forhold til hvor meget mad du får for pengene. Derfor kan du med stor fordel vælge at lave din barer selv. Miks lækker frugt, som dadler og figner, med dine yndlingsnødder og en mængde proteinpulver og du har mulighed for at kreere en lækker og sund proteinbar til meget færre penge. Der er heller ikke noget mere lækkert end at have 100% kontrol over, hvad man putter i munden. Der findes et væld af opskrifter, som du kan lade dig inspirere af, hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i at starte helt fra bunden. Lav så en god portion ad gangen, så det ikke bliver en sur pligt. Vi kender hvis alle til at have sat os et overambitiøst mål for vores aktivitet i køkkenet og det gør at man hurtigt vender tilbage til supermarkedets færdiglavede produkter. Du kan sagtens lave proteinbarer til en uge eller halvanden ad gangen, alt efter hvilke ingredienser du vælger at benytte. Der er masser af penge at spare og det er en langt bedre løsning end de billige barer på markedet, som ikke giver dig den næring, du havde håbet på.